31-07-2019

DIT LANGE FRAVÆR.

Jeg står i dit tomme hvide rum
og ser på bordet med din dagbog
der er lukket til i dit lange fravær,
den bog du viste mig den dag i juni
med din smukke stejle skrift og alle dine tanker.

Hvor gik du hen ?
Til sletterne og de store skove,
bare for at være der igen,
som i Yellow Stone hvor ulvene kalder
på hinanden i sneen under månen ?
Men det eneste billede du har
er faldet ned,
det er støvet til og står ensomt
op af den kalkede væg.

Under solens varme skygge
var vi små i nuets store højtid,
det evige nu der altid ved,
hvornår det har plads til at bære.

Hvor du er,
ved kun du,
det er det eneste, jeg ved.
Jeg læser det i rævenes fodspor.