01-12-2021

CYKLUS.

Aldrig før har november kastet sit mørke
så dybt ind i mit sind,
aldrig før var bladene så gule
og det sorte så evigt gråt i natten.
Månen har mistet sin glød,
solen har mistet sin glans,
og troldene lever i hjørnerne af min stue.

November, du kender ikke mine grænser,
du kender ikke bunden af min sjæl,
du skubber bare til mig som en kærlig gestus,
fordi du kender dig selv og ved,
jeg bare er een af dine små eksistenser i live.

Jeg siger til dig, at jeg kender lyset,
og at det aldrig slukkes,
jeg siger, at jeg ved,
hvor det bor dybt nede i mig selv,
og at det kender grænsen.
Jeg siger, at jeg tror,
alt bliver skabt ved forandring,
og at jeg bliver anderledes
end i går.

Jeg drømmer,
at du blinker,
jeg drømmer,
at du lytter,
jeg drømmer mine ønsker,
om at du kan spå.